Energiprojekter i Hundborg

Fjernvarmeprojekt i Hundborg med Snedsted Varmeværk er aflyst.

 

Hundborg er af Thisted kommune udpeget som et område hvor der arbejdes på fjernvarme. Derfor har Hundborg Borgerforening  deltaget i et projekt hvor Snedsted Varmeværk undersøger mulighederne for at levere fjernvarme til Sundby/Vilsund, Kolby/Hørdum og Hundborg.

Hundborg borgerforening har som bekendt undersøgt interessen i Hundborg for at blive tilsluttet et fjernvarmenetværk fra Snedsted. Interessen var stor og vi kom lige præcist i mål med nok positive tilkendegivelser til at vi kunne gå videre i processen.

Desværre har det vist sig at projektets forudsætninger og omkostninger ved anlæg af ledninger mm. ikke kunne gøres til en pris som blev vurderet realistisk for de berørte områder. Anlægs- samt driftsomkostninger, var så høje og behæftet med så stor usikkerhed, at det ikke var realistisk at få tilstrækkeligt mange hustande til at lave en bindende aftale med Snedsted Varmeværk.

Såvel Hundborg som Sundby/Vilsund og Koldby/Hørdum har derfor valgt at infomere Snedsted Varmeværk om at projektet ikke kan gennemføres under de nuværende forudsætninger.

Det vil således desværre ikke være muligt at få leveret (tilstrækkelig billig) fjernvarme fra Snedsted Varmeværk til Hundborg hvorfor projektet er afsluttet.

Eventuelle spørgsmål om denne process kan rettes til.

Hundborgborgerforening@gmail.com

Mulig fjernvarme ifbm. Rosvang Energipark

 

I forbindelse med kommuneplanen 2025-2037 har kommunen indbudt til at komme med input til planen – herunder ansøgninger til anlæg af vedvarnede energi (sol- og vindprojekter.

Kommunen har modtaget en ansøgning om et vind og sol anlæg på Rosvang (Rosvang Energipark) som man kan læse mere om her: https://www.thisted.dk/Media/638542082554606479/02_ans%C3%B8gningsmateriale_Rosvang%20Energipark.pdf

Energiparken vil således bestå af 7 vindmøller på 150 meter, samt et soIcelle anlæg på markerne omkring Rosvang, i Sjørring sødal.

I forbindelse med projektet genereres meget energi, hvoraf noget af det kan bruges som varmekilde til et evt. fjernvarme netværk i Hundborg.

Det har tidligere været baseret på overskudsvarme fra et Pyrolyse anlæg der skulle afbrænde halm til bio-kul. Et sådant er dog ikke længere planlagt til Rosvang/Hundborg men eventuelt til energizonen ved Elsted. I stedet vil den producerede energi kunne bruges til at brænde halm og trække energi ud af gyllen på Rosvang. 

Rosvang har som en del af Rosvang Energipark tilbudt Hundborg at arbejde for at levere fjernvarme til Hundborg via en ledning som evt. forbindes med Vorupør Varmeværk.  En sådant anlæg er afhængigt af at Energiparken får tilstrækkelig stor lokal opbakning til at kunne godkendes af Thisted Kommune.

I forbindelse med anlæg af store vedvarende energianlæg kræver lovgivningen at en større sum penge skal tilgå lokalområdet. Sådanne midler vil højst sandsynligt kunne tildeles en udruldning af et lokalt fjernvarmenetværk i Hundborg, hvilket vil bidrage til at nedbringe anlægsomkostningerne på et sådant projekt.

Læs mere om Rosvang Energipark på deres hjememside: https://www.urland.dk/projekthjemmesider/rosvang/rosvang-energipark

Hundborg Borgerforening og Sjørring Sø VE-arbejdsgruppe

I forbindelse med Thisted Kommunes “Grøn Fremtid Thy” har kommunen opstillet en række kriterier for at en ansøgning om opstilling af VE-anlæg (Vedvarende Energi – Sol, vind mm.) 

Disse kriterier er:

I forbindelse med kriteriet om at afdække om et projekt har bred lokal opbakning er der blevet opfordret til at oprette lokale foreninger fordelt over hele Thy. 

Hundborg Borgerforening deltager i en sådan VE-forening/arbejdsgruppe med Sjørring borgerforening.

https://www.thisted.dk/politik-demokrati-and-indflydelse/thy-til-groen-omstilling/vedvarende-energi/energiforeninger

Arbejdsgruppens formål er:

  • At informere borgere om projekter i lokalområdet.
  • At afdække en eventuel lokal opbakning til et projekt – gennem en annonym afstemning blandt alle i området.
  • At komme med input til projektet og håndtere lokale interesser i udviklingen af et projekt (hvis det godkendes af kommunen)

Hundborg borgerforening var bla. med til at løfte ovenstående opgaver ved at invitere til et informationsmøde med Rosvang Energipark i Sjørring Hallen d. 26. august

Der har ligeledes været indkaldt til 2 workshops om en udviklingsplan for Hundborg, hvoraf dele eventuelt kan gennemføres med midler fra Rosvang Energipark.

Endelig kæmper vi for at projektet kan føre til en løsning på vores manglende fjernvarme i Hundborg, samt at der følger en tilstrækkelige økonomi med til at gøre et sådant projekt rantabelt.